Hundedækkener

Find det rette hundedækken til din hund

Dækkener er måske ikke noget, som alle forbinder med hunde. Der er dog kommet større fokus på, at hunde rent faktisk også kan fryse, ligesom mennesker. Der har førhen været en opfattelse af, at hunde sagtens kan holde varmen, da de har pels. Dette er dog ikke altid korrekt. Det er heller ikke korrekt, at det kun er de små hunde, der kan have brug for et hundedækken. Behovet for dækken kan være racebetinget. Det handler nemlig ikke om størrelsen på hunden eller længden på pelsen. Det handler derimod om mængden af underuld. Det er nemlig denne underuld, der virker varmeisolerende og holder hunden varm.

Har din hund meget eller lidt underuld?

Underulden er de korte, ofte pjuskede hår, der sidder inde under de glatte og skinnende yderhår. Har du en hund med meget underuld, vil du særligt kunne bemærke, at den fælder meget – også selvom pelsen ser kort ud. Mange racer stammer fra lande, hvor der ikke er behov for varmeisolering. Derfor har de ikke udviklet særlig meget underuld. Når de kommer til Danmark (også selvom de er avlet i Danmark) vil de komme til kort, når vinterens frostgrader ruller ind over landet. Her bør man som ansvarlig hundeejer sørge for, at hunden ikke fryser, når den færdes udenfor.

Forskellige typer af hundedækkener

Hundedækkener findes i forskellige typer, der tjener forskellige formål og har en forskellig varmeisolering. Blandt hundedækkener finder du:

  • Fleecedækkener
  • Regndækkener
  • Vinterdækkener
  • Tørredækkener
  • Kølende dækkener

Fleecedækkener

Fleecedækkener er meget praktiske. De giver en lille varmeisolering, der kan være fin i efteråret eller foråret. Samtidig er fleece åndbart og svedtransporterende. Det betyder, at fugt, der fordamper fra hunden, vil trænge ud og igennem dækkenet.

Regndækkener

Regndækkener har ikke til formål at være varmeisolerende. Disse er også bedst egnede i efteråret eller i foråret, hvor hunden kan holde sig varm, men begynder at fryse, hvis det regner, og den bliver våd. Det er også en måde at forhindre, at hunden med den store pels bliver sjaskvåd, når turen går gennem slud og sjap. Det kan nemlig tage meget lang tid for en hund at tørre om vinteren, hvis den er udstyret med en god pels. Tanken om en våd hund i dagligstuen skal helst ikke tage gejsten fra en god gåtur.

Vinterdækkener

Der findes vinterdækkener med forskellige mængder fyld. Mængden af fyld afhænger af, hvor kuldskær hunden er. Det tilrådes at gå langsomt frem, således at du starter med et regndækken eller fleecedækken og skifter til dækkener med mere fyld i, hvis du får indtryk af, at hunden har problemer med at holde varmen. Det er nemlig ikke så smart at give den et for varmt dækken på, da den overopheder.

Tørredækkener

Har du været ved stranden med din bedste ven, så får den nok en god spuler under bruseren for at mindske lugt af tang og hav. Er din hund som mange andre hunde en evighed om at tørre, kan et tørredækken være din redning.

Kølende dækken

Mange hunde har problemer med at klare varmen om sommeren. Her kan du hjælpe din bedste ven med et kølende dækken, som kan gøre de varme dage udholdelige.